Tilføj menupunkt i Admin

Hvordan tilføjer man et menupunkt i Admin menu Kolonne? På billedet nedenunder betyder det at vi gerne vil tilføje et menupunkt i det område, som hedder Main Navigation

Administrations vinduet for administratorer af WordPress

Det er altså i området med de forskellige indstillinger i den venstre side af billedet, – og vi ønsker at tilføje en øverste menu med en af de viste ikoner for til venstre. Hvordan gør man så det?

I sådan tilfælde her er det meget vigtigt at vide hvilke informationer man skal søge. Der findes to sider, som bruges som WordPress referencer

Men hvordan bærer vi os ad. Det hedder “add admin menu item” på engelsk, og hvis man googler wordpress add admin menu item

Respons på søgningen Add admin menu item

Ja, den foreslår en funktion, som hedder “add_menu_page()” i link, nr 2, og herfra kan du gå direkte til WordPress Developer Resources og læse mere om den. Bl.a står hvilket hook du bør benytte. Under “More information#” punkt nr. 2 står at, man bør benytte hooket, admin_menu, hvilket bliver til “add_action(‘admin_menu’, dit funktionsnavn); Så her følger proceduren

  1. I functions.php i dit child tema skal du lave en funktion, som laver et menupunkt. Den kan hedde custom_menu_item() { }
  2. Inde i den funktion kopierer du så funktionen, add_menu_page( string $page_title, string $menu_title, string $capability, string $menu_slug, callable $function = '', string $icon_url = '', int $position = null );
  3. Du tilretter dine funktionsparametre, se nedenunder
  4. Til sidst tilføjer du sætningen:
    add_action('admin_menu','custom_menu_item); Som fortæller WordPress, at den skal udføre funktionen, custom_menu_item() under hooket ‘admin_menu

Parametrene til funktion, add_menu_page er som følger:

  1. $page_title: Teksten, der skal vises i titlen af den side, der vises, når man trykker på menuen,
    her har vi valgt ‘Menu titel’
  2. $menu_title: Navnet på menuen, her teksten ‘Mit menupunkt’
  3. $capability: Omhandler rettigheder til bestemte handlinger. Hver rolle består af en række capabilities, og vi skal her vælge en. Hvis du googler “roles and capabilities in WordPress” vises følgende link: https://wordpress.org/support/article/roles-and-capabilities/ og klikker du på den, så ser du liste over alle capabilities, som administrator har. Du skal nu vælge en, der retter sig mod manipulation af administrationsmenuen. Der er 2, som du kan bruge,
    1. edit_theme_options og
    2. manage_options. Man ser, at det nok er manage_options, man skal bruge, da det ikke kun retter sig mod temaer. så den 3. parameter skal være ‘manage_options’
  4. $menu_slug. Det er adressen på den side, som der refereres til i punkt 1. Siden er ikke implementeret endnu, så vi bruger værdien, ‘mitplugin/mitplugin-admin.php’
    Notér, at hvis du laver en mappe under plugins, som hedder mitplugin og en php fil, der hedder mitplugin-admin.php under den, skriver noget i den, så vil menuen føre til denne side.
  5. Callable $function=” er ikke obligatorisk, så vi angiver blot tom værdi ((‘ ‘). Når den er defineret kan den bruges til at outputte indholdet for siden.
  6. Icon_url: URL til den ikon, der skal vises, – dette er heller ikke obligatorisk. Men vi vil gerne vise en ikon for menupunktet. Hvis du googler, icon-url for wordpress, så får du som første forslag, Dashicons | WordPress Developer Resources. Så ser man oversigt over dashikonerne, vi vælger en skruenøgle, som har navnet, ‘dashicons-admin-tools’
  7. Den sidste parameter, $position angiver positionen af vores menuitem relativt til de andre. Den er også valgfri, men vi vil gerne have den til at blive vist sidst, så vi vælger 100

Alt i alt kommer vores kode til at se således ud,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.